Header image  
Salt - wellness og velvære  
line decor
  Tilbage til forsiden:    | Salt | Badesalt | Salt Skrub | Saltbar | Producenterne | Forhandlerne | 
line decor
   
 
 

 

  Badesalt

Hvad er Badesalt
Badesalt er en fællesbetegnelse for en lang række salte, som bruges i forbindelse med hudpleje, fodpleje og almindelig terapeutisk behandling.

Indhold og tilsætninger.
Badesalt indeholder typisk 97 % rent Natriumklorid og resten er en kombination af mange andre mineralske salte. Den badesalt vi bruger indeholder desuden en række andre tilsatte stoffer. Badesalt kan være tilsat forskellige planteolier, som ofte er udvundet af de planter som vokser i umiddelbar nærhed af det hav, hvorfra saltet er inddampet. Ofte anvendes Eukalyptus, Sadeltræ, Lavendel og Mandel, men for at gøre badesalten endnu mere interessant og dejlig tilsættes yderligere en række plantedele f.eks. kronblade fra rose, liljekonval, viol, jasmin eller andre blomster. De forskellige plantedele har forskellig effekt fra blot at pynte til at virke beroligende, afslappende eller have andre egenskaber.

Salgsnavne.
Badesalt har mange salgsnavne og navnene indikerer at salt er meget andet end kombinationen af ”bad” og ”salt”. Badesalt er identisk med Fodbadesalt, Fodsalt, Dead Sea Salt, Middelhavssalt, Spa-salt og kan anvendes til fodbad, karbad, badekar og whirlpool / spa. Hvad angår boblebadene er det dog vigtigt at checke fabrikantens vejledning inden badesalt blandes i vandet. Nogle boblebade indeholder forskellige filtre som kan blive tilstoppet af de plantedele, som badesalten indeholder. Salt mærket som f.eks. fodsalt eller fodbadesalt er i princippet badesalt, men fabrikanten kan vælge at tilsætte ekstra elementer, som gør at badesalten bliver mere velegnet som f.eks. fodebadesalt.

Hvad gør badesalt?
Det er en kendt sag, at psoriasis patienter har stor gavn af saltbade og tager derfor på kurophold ved Det Døde Hav, Israel eller Jordan, men også et kurbadophold i Tyskland eller Tjekkiet er muligt og inden for rækkevidde. I Danmark findes der aktuelt kun et sted, hvor man kan få saltbade og det er i Saltcenteret ved Mariager. Det anbefales, at man bader flere gange om ugen for at opnå den optimale effekt. I Danmark findes alene 150.000 patienter som lider af psoriasis på den ene eller anden måde.

At tage et karbad med en god badesalt er indiskutabel wellness på et højt niveau, såfremt man giver sig den nødvendige tid og ikke mindst ro. Badesalt opløst i varmt vand virker stimulerende på blodcirkulationen, afhjælper hævede ben, virker beroligende, blødgørende og dybderensende for huden. Når fabrikanterne tilføjer badesaltet æteriske olier eller plantedele, kan man endvidere opnå en beroligende effekt for krop og sind, en speciel afslappethed eller oplevelse af fryd og veltilfredshed i en velduftende og dejlig atmosfære.

At kombinere et karbad med blid massage af musklerne er oplagt, lige som den dybderensende effekt på huden med fordel kan udnyttes, uanset om man måtte have problemer med uren hud eller ej.

Fodbadesalt blandet i varmt vand er utvivlsom noget af de bedste, vi kan gøre for vores fødder. Har vi fået snue, fryser, føler os lidt utilpas eller blot har brug for at slappe lidt af, er de 15-20 minutter et fodbad tager godt givet ud. Husk altid at kombinere et fodbad med en let massage af dine lægge. Mange hudpleje- og fodplejeklinikker bruger i deres terapeutiske behandlinger fodbadesalt i forbindelse med deres behandling. På klinikkerne fjerner man som en del af behandlingen den hårde hud og negle og neglebånd formes og klippes for til sidst at give fødderne en god creme eller olie og neglene lak eller olie.